FAQ - Ofte stillede spørgsmål



Finder du ikke svar på dit spørgsmål i nedenstående eller ønsker noget uddybet, er du meget velkommen til at kontakte os.


Dankort og andre betalingskort
Fortrydelse
Gebyrer
Julegave
Leveringstid
Parabener



Dankort og andre betalingskort:
Er det sikkert at betale med betalingskort over nettet?

Svar:
Ja det er sikkert at betale med betalingskort over nettet. Du er bedre dækket ind hvis kortet skulle blive misbrugt på nettet, end du er i almindelige/fysiske butikker. Dette skyldes at du på internettet ikke har nogen selvrisiko som du har i butikken.

Signatura benytter sikkerhedsprotokollen SSL, som krypterer information mellem en Internetbrowser (kortindehaveren) og en Internetserver (forretningen). Det betyder, at de oplysninger, du afgiver ved betaling, beskyttes under overførelsen fra din computer videre til Signatura. Det betyder, at de data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Signatura eller andre har mulighed for at læse disse data da alle overførsler foregår via PBS.


Fortrydelse:
Hvad nu hvis jeg fortryder mit køb?

Svar:
Hvis du har købt en vare via www.signatura.dk, har du selvfølgelig ret til at fortryde købet. Du skal blot returnere varen til os senest 14 dage efter, du har modtaget den. Du kan returnere varen til os ved at:

  • Tilbagesende den ubrugte vare.

  • Nægte modtagelsen af varen. Post Danmark returnerer varen til os uden udgifter for dig som kunde.


  • Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes, kan dette kun ske såfremt varen returneres i original emballage samt i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt.
    Pengene bliver først trukket når varen er leveret. Beslutter du inden 14 dage, at du ikke ønsker din vare alligevel, tilbagebetaler vi købesummen til dig ved en overførsel til din bank. Dette sker først når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes. Vi kontakter dig, for at få oplyst hvortil købesummen skal returneres. Når du udnytter fortrydelsesretten, skal du betale for fragten, når du returnerer varen.

    Hvis du har brug for længere fortrydelsesret, eksempelvis hvis din bestilling er til en gave, skal du bare kontakte os, så finder vi sammen en løsning.


    Gebyrer:
    Skal jeg betale gebyr når jeg betaler med betalingskort?

    Svar:
    Nej det skal du ikke. Det er gebyrfrit at handle hos Signatura. Vi betaler gebyret på transaktionen.


    Julegave:
    Kan fortrydelsesretten forlænges, hvis nu jeg laver en bestilling mere end 14 dage før jul?

    Svar:
    Bestillinger lavet i december kan returneres indtil 14. januar, forudsat at betingelserne for fortrydelsesret overholdes. Læs evt. mere under fortrydelsesret.


    Leveringstid:
    Hvor lang tid skal jeg vente på min pakke?

    Svar:
    Når du har bestilt inden klokken 16 på hverdage, sender vi pakken samme dag.
    Alle bestillinger sendes via Post Danmark. Overholder Post Danmark deres dag til dag leveringsgaranti, modtager du pakken næste hverdag. PostDanmark bringer ikke længere pakker ud om lørdagen (medmindre man betaler ekstra for dette), derfor vil pakker indleveret om fredagen, først ankomme til modtageren den efterfølgende mandag.


    Parabener:
    Indeholder produkterne parabener?

    Svar:
    På læs mere siderne fremgår det i varedeklarationerne om de enkelte produkter indeholder parabener.
    Produkterne fra John Masters Organics, NVEY, Rønsbøl, Essential Care, Dado Sens, Gamila, Herbatint, Zenba, CompleMedic, Ærøsæberiet og Annemarie Börlind er alle fri for parabener. Dog kan enkelte produkter fra Annemarie Börlind indeholde parabener, hvor producenten ikke p.t. kan finde ingredienser uden indhold af parabener.
    De fleste af produkterne fra Beauté Pacifique er fri for parabener men det gælder ikke dem alle.
    De fleste produkter fra Anthony og Sachajuan indeholder parabener.
    Er du i tvivl så kontakt os endelig.


    Troværdighed
    Signature er et firma jeg har handlet med 8 gange i perioden januar til juli i år (2009). Der har ikke været mangler i leverancerne, der hver gang, som lovet, er leveret dagen efter bestilling. Signatura er et firma jeg har tillid til og gerne anbefaler andre at benytte.
    Jette Læs flere anmeldelser her
    Betal med Dankort Betal med Visa Betal med Mastercard Betal med JCB Betal med Visa Electron
    Annemarie Börlind Anthony Beauté Pacifique Hudpleje til mænd John Masters Organics Make up NVEY Sachajuan SolcremeÆrø sæbeFAQ

    Signatura - Kallerupvej 18 - 5230 Odense M - DK - Tel.: 51 90 07 55 - E-mail: mail@signatura.dk - CVR-nummer: 30579852
    © Copyright Signatura. Design, tekst, billeder og grafik på denne side tilhører Signatura.