Tilmeld dig nyhedsbrevet – Få rabatkode på 15% – Tilmeld dig her

Pudderdåserne

Kærlighed til hudpleje

Pudderdåserne er udviklet af kvinderne bag Danmarks kritiske skønhedsblog, Pudderdåserne.dk. Med deres entusiasme, passion for skønhedsuniverset, store viden og mange års erfaringer har de to dygtige kvinder nu udviklet en effektiv, parfumefri serie til både ansigt og krop, der deler navn med bloggen, nemlig Pudderdåserne – en serie med særligt udvalgte hudplejeprodukter, der udgør grundstenen i enhver god hudplejerutine.

Historien bag Pudderdåserne

Pudderdåserne er et dansk brand, der har specialiseret sig i at skabe effektiv hudpleje, som gør en oprigtig forskel for huden. Bag brandet står Helene Randløv Hansson og Katja Moikjær, der driver Danmarks største skønhedsblog, Pudderdåserne.dk – et univers af gode råd, makeup-guides, anmeldelser, inspiration og meget mere. Bloggen drives med kildekritisk sans, et glimt i øjet og en stor passion for hudpleje, der nu er bragt videre til egen produktion af effektive hudplejeprodukter. I 2014 lancerede Pudderdåserne de fem første produkter, og siden er flere og flere kommet til sortimentet, der i dag spænder bredt med hudpleje fra top til tå med nøje udvalgte ingredienser, og dækker over pleje til både mænd, kvinder og børn.

Pudderdåsernes sortiment med must-haves

I samarbejde med E. Tjellesen udvikler Pudderdåserne hudpleje med et altoverskyggende fokus effektivitet og høje koncentrationer af ingredienser med dokumenteret effekt – uden parfume. Med afsæt i Pudderdåsernes store produktkendskab, skarpe holdninger og kritiske sans er en linje af must-haves til den gode og enkle hudpleje blevet til i samarbejde med eksperter på området. I sortimentet findes rens, makeupfjerner, sæbe, peelinger, serum, ansigtsolie, fodcreme, kropscreme, ansigtscreme, anti-age hudpleje, solcreme, salve og sågar kosttilskud, der bidrager til at pleje huden med de rette mineraler og vitaminer indefra. Flere af produkterne i sortimentet er multifunktionelle alt-i-én-produkter, der er udviklet ud fra en filosofi om, at ét produkt skal kunne opfylde flere formål, så hudplejen gøres så let og effektiv som mulig. Samtidig dækker sortimentet bredt nok til, at det er nemt at finde et produkt, der passer til lige netop dig uanset, om du leder efter en fugtgivende creme, fodcreme til sprukne og tørre fødder, opstrammende ansigtsserum, syrepeeling, hjælp til hudorme og uren hud, pleje til sart hud, til tør hud eller ønsker at mindske rynker, linjer og ældningstegn i huden.

Pudderdåserne bestsellere

Pudderdåsernes effektive hudplejeprodukter er hurtigt blevet populære, men én af de absolut bedst sælgende fra sortimentet er Pudderdåserne Niacinamid 10% - et serum, der fungerer som et lille vidundermiddel for huden. Serummet indeholder et højt koncentrat af Niacinamid og B3-vitamin, der kan (næsten) alt, og reducerer pigmentering, minimerer rødme samt giver en markant finere hud med pænere porer og en mere ensartet hudtone. Derudover er Pudderdåserne Alt I En Creme – til både mænd, kvinder og børn – en ægte bestseller. Som navnet antyder, kan denne creme dække et utal af behov og kan bruges både som håndcreme eller i ansigtet og kroppen, hvor cremen tilfører huden en masse fugt og beskyttelse. Pudderdåserne har udviklet et A-Serum, der findes i to udgaver med hhv. 2% og 5% A-vitamin, som også ligger højt på bestsellerlisten. A-vitamin er rynkernes værste fjende, og virker effektivt til fine linjer, rynker samt solskadet og ældet hud, der vil få en fornyet glød og en ungdommelig, udglattet overflade.

Ønsker du virkningsfulde hudplejeprodukter, der er bygget på eksperternes store viden og tilmed er til at betale, er hudplejeserien fra Pudderdåserne det perfekte valg til dig.