Favorite Haircare: Spar op ti 60% på hårpleje - SHOP HER

Sådan lægger du den perfekte makeup

At lægge makeup kræver faktisk ikke det store, selvom rigtig mange føler, at de er dårlige til det. Dog kræver det øvelse - alt efter hvor vild en makeup, du ønsker at lægge.

Vi gennemgår en nem makeup, som alle vil kunne være med på.

Læs vores step-by-step makeup-guide herunder.



Hvordan lægger man makeup?

Er du en af dem, der tænker, at det er svært at lægge makeup - så skal du ikke være opgivende. Faktisk er det ikke så svært, som du måske tænker. Det handler selvfølgelig også meget om, hvilket makeuplook du gerne vil skabe.

Makeup kan være og er også en meget kreativ verden, hvor du har mulighed for at udfolde dig og dit look. Men uanset om du er til en naturlig makeup eller et mere kreativt og vildt look, så er der hjælp at hente i denne makeup guide. Formålet med at bruge makeup er:

  • At fremhæve din personlighed
  • At føle dig mere attraktiv
  • At minimere eller dæmpe eventuelle urenheder, rødme eller andet
  • At fremhæve de gode ansigtstræk du har


For at opnå en flot makeup bør du kende til dit ansigts morfologi. Det er vigtigt at vide, om du er kold eller varm, for derfra at kunne vælge de rigtige farver. Derudover bør du også vide, at de lyse farver fremhæver, og de mørke farver dæmper.

Med ovenstående viden kan du nemlig skabe et lækkert look - uanset om du vil lægge en pæn, flot eller vild makeup - og du vil kunne "redigere" dit ansigt med makeuppen.


Hvordan lægger man en naturlig makeup?

Når du skal lægge en flot naturlig makeup, så kræver det gode produkter, der selvfølgelig er naturlige. Her gælder det om at have nogle makeupprodukter, der lægger så fint på huden, at man er i tvivl om, om du har makeup på eller ej. Heldigvis findes der rigtig mange produkter til netop dette formål.

Når vi lægger makeup, handler det om at skabe et harmonisk udtryk. Faktisk siges det, at det ovale ansigt er det perfekte ansigt - og det ansigt vi skal stræbe efter at opnå, når man lægger makeup. Det skal ikke tages så bogstaveligt med det ovale ansigt, da man kan gøre lige præcis, hvad man har lyst til, men det er især her de lyse og mørke farver kan hjælpe dig på vej til den perfekte makeup.

Fremhæv de gode sider med makeup

Vil du fremhæve noget, så skal du bruge lyse farver, og vil du minimere/dæmpe noget, skal der bruges mørke farver. Selvom du korrigerer ansigtet, kan makeuppen stadig være super naturlig. Den naturlige makeup indeholder stadig forskellige steps, og det er enormt individuelt, hvor mange makeupprodukter du gerne vil bruge. Vi gennemgår produkterne, som du kan bruge til en naturlig makeup, og så kan du altid tilføje eller fjerne produkter, hvis du mener, de ikke behøver i din makeuprutine.

Produkter til en naturlig makeup

Produkterne er mange, og hvis du ikke lige ved, hvilke du skal gå efter, så er det også svært. Det er vigtigt, at du finder produkter, der ikke er for "makeuppet" - da det ikke kommer til at give dig et naturligt look. Mineralmakeup ligger eksempelvis meget flot og naturligt på huden - så det kan være en fordel at vælge netop det. Vi anbefaler du bruger følgende steps til en naturlig makeup:

  • Primer
  • Let foundation
  • Let pudder
  • Brynprodukter
  • Mascara


Disse produkter kan du tilføje til din naturlige makeup:
  • Contour
  • Blush
  • Highlighter
  • Let øjenskygge


Hvordan lægger man en vild makeup?

Når du skal lægge en mere vild makeup, så anbefaler vi, at du bruger produkter, der er meget pigmenteret. Vælger du produkter, der er pigmenteret, har du mulighed for at være kreativ med farverne, og derved lave det mere vilde look.

Den vilde makeup behøver ikke nødvendigvis at se makeuppet ud. Det handler naturligvis om, hvilket look du gerne vil opnå. Er det øjenmakeuppen, der skal være vild? Eller skal du lave meget contour i ansigtet? Der er så mange muligheder med makeup, og derfor er der rig mulighed for at være kreativ.

Korrigere dit ansigt med contour

Når vi snakker om en vild makeup, så hører der noget contour med til makeuplooket. Det er slet ikke så svært - du skal igen huske på, at de lyse farver fremhæver og de mørke minimerer/dæmper.

Ønsker du lidt mere markeret kindben, så er det en god ide at lægge noget mørk contour lige under kindbenene, og derefter bruge noget highlighter direkte på kindbenene. Ønsker du for eksempel en smallere næse, så skal du lægge mørke contour på hver side af næsebenet, samt lys farve midt på næsebenet. Du skal derfor hele tiden have i tankerne, at du skal fremhæve og dæmpe med de lyse og mørke farver.

Produkter til en vild makeup

En vild makeup kræver som regel produkter, der er mere pigmenteret, sådan at du kan få det mere intense look. Du kan altid bruge mindre produkt, eller blende det mere ud, så det ser mere naturligt ud - men for at gøre det nemmere med din makeup, så er det en god idé at vælge kraftig pigmenteret produkter.

Produkter med en kraftig pigmentering er gode, når du skal være kreativ. Det kræver ikke, du påfører så meget, og derfor har du nemmere ved at arbejde med farverne, så den får den intense farve, du ønsker. Til en vild makeup anbefaler vi følgende steps til en vild makeup:






Populære makeup brands

Når du skal lægge en flot makeup, så er det en fordel at have produkter, der er gode. Det gør din proces meget nemmere, men det gør også, at du har nemmere ved at opnå det makeuplook, du ønsker.

De mest populære makeup brands, som vi også varmt kan anbefale kan du se herunder.

Makeup fra Nilens Jord


Nilens Jord er et nordisk lækkert brand, hvor der ikke er gået ned på kvalitet af ingredienser. Råvarerne er nøje udvalgt, og det betyder, at du kan opnå gode makeup resultater, samtidig med at du beskytter din hud.

Her får du lige 5 fordele ved Nilens Jord:
  • Nordiske brand
  • Kvalitets makeup
  • Hudvenligt makeup
  • Essentielle ingredienser
  • Allergicertificeret produkter

Makeup fra Jane Iredale


Jane Iredale er mineral makeup af den højeste kvalitet med økologiske ingredienser. Der bliver udviklet rene skønhedsprodukter, der er ligeså gode for huden, som de er smukke på huden. Du kan ligge en helt naturlig smuk makeup med produkterne fra Jane Iredale.

Her får du lige 5 fordele ved Jane Iredale:
  • Cruelty-free og hudplejende makeup
  • Kvalitets makeup
  • Naturlig mineral makeup
  • Økologiske ingredienser
  • Effektiv makeup

Udvalgte produkter